Tomhed og ensomhed - rhinimlongu

Ensomhed giver selvmordstanker

Det er ensomheden, der i visse inkarnationer gør os til narkomaner og alkoholikere, fordi vi ikke kan udholde individualiseringens processer. Måske fordi vi allerede er blevet sat i en bås, som dem det snart får børn og vores liv dermed ændrer sig? Svært at holde masken Ida Koch peger på en tendens i samfundet, som opdrager unge til at stå sig selv nærmest.

Ensomhed er en positiv og konstruktiv tilstand præget af selv-engagement. Vi lever med en relativt høj grad af indre livsglæde og fylde. Den ligger som en indre smerte i hjertet, der kan forværres af, at den hele tiden minder os om, at vi ikke er som de andre, og at vi ikke passer ind i menneskeheden.

Få hjælp til ensomhed - I Molis arbejder vi med ensomhed, og vi giver psykologisk og pædagogisk rådgivning og støtte. Folk føler sig alene, fordi de ikke har de venskaber, de behøver.

Er der andre der har en følelse af tomhed? Før i tiden kunne jeg godt græde. Men nu er det som om at jeg ikke engang kan græde mer, og jeg er mega træt hele tiden. Jeg er også vildt ensom fordi jeg siden jeg var 7 år aldrig har kunnet knytte mig til nogle mennesker, på grund af at min far kom ind i et sygt forhold men en kvinde som hadede mig, for derefter at fralægge sig kontakten med mig frem for hende og hendes børn. Det skete da jeg var 7 år. Lærene i mim skole kunne mærke en tydelig ændring i min adfærd, jeg isolerede mig og gyngede alene, og jeg følte mig altid anderledes og uværdig. Engang til et forældremøde kom min far med hans nye kone, og de nægtede at sidde ved siden af mig og min mor, læreren kom direkte hen til min mor efter mødet og fortalte hende at det vil skade mig siden hun allerede kunne se ændringerne i min adfærd. Inden min far fralagde sig kontakten politiandmeldte han min mor for at være en dårlig forældre som resulterede i at de skulle i retten. Og hver eneste gang jeg skulle over til ham hveranden weekend skulle jeg tage noget andet tøj på fordi han ikke kunne fordrage at jeg skulle gå i noget tøj som min mor har været i nærheden af. Der har også været episoder hvor min far havde listet ind i vores garage om natten hvor han punkterede vores bil. Da min mor så havde brugt en god sjat penge på at få nogle nye dæk kom han igen en anden nat og hældte sukker i benzinen. Og en anden gang puttede han en bannan i ustødningsrøret. Jeg isolerede mig på det tidspunkt rigtigt meget fordi der var nok at se til derhjemme. Jeg tænkte jo at der måtte være noget galt med mig!? Senere fandt vi ud af at der var skimmelsvamp i vores hus som resulterede i at jeg fik nogle voldsomme migræneanfald, og min havde fundet en ny kæreste på det tidspunkt, då vi besluttede os for at flytte over til ham og hans to børn. I starten gik det meget godt, men det udviklede sig senere til nogle store skænderier mellem min mor og ham, jeg husker dem som meget voldsomme, en gang blev det så slemt, så han ville have os til at forlade huset. Så vi kørte en lang tur hvor min mor beordrede mig til at ringe til ham og sige undskyld selvom jeg ikke havde noget med det at gøre Han kunne ikke lide mig ligesåmeget som hans egne børn, og når han drak så drak han så meget at han ikke kunne bevæge sig. Og hver eneste gang der var skænderier mellem dem kom min mor og snakkede med mig om dem, og jeg havde det dårligt nok i forvejen. Jeg isolerede mig mere og mere og skænderierne fortsættede... Jeg snakkede okay med drengene men vi snakkede mindre og mindre, og det var som om at min mors kærestes famille aldrig rigtigt accepterede mig og min mor. Da jeg var 16 år ville jeg på efterskole selvom jeg havde det svært nok socialt i forvejen, men bare jeg slap for at komme hjem var det fint nok. Jeg går i øjeblikket til psykolog som nok et sundt. Nå, det var en lille smule historie I øjeblikket ligger jeg på et toilet på min skole og skriver det her. Jeg føler en enorm følelse af tomhed, træthed og ensomhed Jeg ved ikke hvorfor det skal være så svært at føle jeg er ligeså god som alle andre, og hver gang jeg sidder ved siden af nogen får jeg bare tankemylder og så siger jeg ikke noget. Og jeg er ikke engang interreseret i mine interresser længere. Det hele er bare et stort rod Håber nogle af jer kan relatere til det jeg skriver Jeg genkender SÅ meget følelsen af at have det svært socialt! Ligeså snart jeg kommer i en social situation, overfalder mit hovede mig med tanker om at jeg ikke er god nok social, at jeg er underlig, anderledes og akavet social. Det føles SÅ ubehageligt! Jeg er lige droppet ud af min højskole som jwg havde glædet mig til længe, men blev overvundet af mine tænker om at jwg ikke er god nok, og hvis de andre opdager hvordan jeg er så kan de ikke lide mig. Så jeg valgte at stoppe jeg vil bare sige du er ikke alene Hej du. Puh hvor det rammer. Jeg sidder i præcis samme situation. Jeg er så bange, fordi jeg aldrig har haft det som jeg har det nu. Det er som om jeg ikke kan mærke mig selv. Jeg fungerer værre og værre i relationer, og jeg er bange for, at jeg slæber min kæreste med ned i min nedadgående spiral. Jeg får også tankemylder når jeg er sammen med mennesker. Jeg er ikke tilstede, da jeg har travlt med at være bange for, hvad de tænker om mig. Jeg nok egentlig ikke i stand til at være i sociale sammenhænge lige nu, fordi jeg føler jeg slæber en stor, mørk sky rundt med mig. Jeg bliver handlingslammet når jeg skal snakke med andre. Jeg ved ikke hvilke af mine følelser eller tanker er normalt at dele. Så jeg deler ingenting. Jeg giver ingenting af mig selv, da det jeg tænker på er så underligt og mørkt at det ikke hører hjemme i hyggelige sociale sammenhænge. Så jeg bliver værre og værre socialt. Jeg er så ked af det. Og det er som om at min udvikling går den forkerte vej. Min humor er som en 3-årigs, jeg kan ikke huske almindelige ord, og jeg ved ikke hvad jeg skal svare folk når de siger hvad som helst. Jeg befinder mig mentalt på et virkelighedsfjernt niveau. Og det skræmmer mig. Du er ikke alene. Søg hjælp så du ikke ender lige som mig, i min alder. I TUBAs ung-til-ung forum kan du dele dine tanker, følelser og oplevelser med andre unge, der måske har nogle af de samme erfaringer som dig. For at skabe et trygt og sikkert forum formidler vi ikke kontakt mellem unge. Personlige oplysninger som fulde navn, telefonnummer osv.

Flugten fra oplevelsen af tomhed
Nogle gange, når et romantisk forhold ender, er der en følelse af tomhed og en intens ensomhed — især hvis personen er blevet droppet af sin elskede. Nå, det var en nagasaki smule historie I øjeblikket ligger jeg på et toilet på min skole og skriver det her. Modsat kan nogle mennesker være alene og have det godt, uden at føle sig ensomme. Denne fase af ensomhed svarer også til den mangel på indre fylde, kærlighed og glæde, som gør sig gældende, så længe vi er fokuseret i vore personligheder set i forhold til at være fokuseret på sjælsplanet. Dog synes ensomme ikke at være i resistance til at opnå denne påkrævede dybde i et venskab for at undgå ensomhed. Den ene af mændene har en skjult dagsorden. Her kan vi opdage, at vi er 100% alene, til trods for, at vi må ske er tæt sammen med et andet menneske. Eller en omsluttende tomhed. Så græder vi øjnene ud, og lidt senere griner vi. Det er ensomheden, der i visse inkarnationer gør os til narkomaner og alkoholikere, fordi vi ikke kan udholde individualiseringens processer. Reelt kan jeg tomhed og ensomhed ikke engang være sikker på at blive ved med at have et job, i denne her piece.